Den tilhørende webprofil, men det er toolbaren der er selve fundamentet
Sjovt at Twitter får så meget omtale og StumbleUpon lever relativt anonymt, men dog stadig formår at have 50% flere brugere.
Jeg begyndte først selv, at bruge StumbleUpon for et par måneder siden, men må så til gengæld indrømme, at jeg siden da har fået et nyt, fast morgen ritual.
Jeg står op 45 min. tidligere end jeg plejer og laver en god kop kaffe. Og så sidder jeg ellers i den fredlige morgenstilhed og Stumbler af hjertets lyst.
I disse to (morgen)måneder har jeg opdaget flere nye, fantastiske artikler, fotos/illustrationer og sites end … tja meget! længe.
For mig er netop enkeltheden ved StumbleUpon’s tilhørende toolbar det helt afgørende. Jeg behøver ikke beslutte om jeg vil følge et uigennemskueligt tinyurl-link i Twitter jeg reloader bare løbende med alt+esc indtil jeg falder over noget godt.
I og med jeg ofte har en del faneblade kørende samtidigt i Firefox (jeg venter stadig! på Chrome til Mac) og løbende “tabber” igennem dem, mens nogle sider reloader, eller nye sider åbner, bliver mine stumbles noget der næsten nærmer sig peripheral sensing. Og lige netop dét er en personlig kæphest for mig i forbindelse med interaktions-design til web og “nye medier”.
Når jeg blæser gennem mine browserfaner og intuitivt fornemmer noget interessant giver jeg det opmærksomhed og hvis ikke det fanger med det samme lukker jeg fanen eller alt-esc’er en ny stumble.
Indrømmet det egner sig nok bedst til “visuelle” emner som fotos, design, arkitektur, illustration etc., hvor man ikke nødvendigvis behøves at nærlæse, men kan nøjes med at skimme siderne. Men så fungerer det til gengæld også bare perfekt. Simpel interaktion (inkl. mulighed for at sende links videre til min Gmail med 2 klik), et stort indholdskatalog og kollaborativ filtrering fra andre der har bedømt siderne før mig, er en vindercocktal når det fungerer.
Den grundliggende brugeroplevese er ubesværet og bliver ikke forstyrret af unødvendigt opmærksomhedskrævende valg i forbindelse med interaktion og navigation. Vi befinder under alle omstændigheder i en informations tsunami. Giv os da mulighed for at svømme med strømmen i stedet for at skulle kæmpe imod og forsøge at styre det ustyrlige. Måske endnu en smule overdrevet, men fremtiden er jo som bekendt bare ujævnt distribueret 
Udfordringen jeg dog er blevet opmærksom på efterhånden som jeg er blevet så glad for tjenesten, at jeg gerne vil yde mit bidrag til indholdskataloget, er den gamle kending tags/kategorier.
StumbleUpon popper en form når man rater et site der ikke er i deres indholdskatalog og denne form kræver blandt andet, at man tilføjer sitet til en kategori og gerne også tildeler tags og dét fungerer ikke optimalt. Når jeg er i mit lettere rastløse stumble-mode er jeg altså ikke voldsomt disponeret for at bruge tid på at scrolle gennem alfabetiserede kategori-lister samt tildele meningsfulde tags.
Men nogen skal jo tildele beskrivende metadata der muliggør oplevelsesorienteret filtrering. Og Google, Delicious, Technorati osv. er jo mere til når man allerede véd hvad man går efter og så kræver det en mere aktiv/bevidst indsats at søge. Det jeg elsker ved StumbleUpon er det tilfældige, automatiserede, “I-feel-lucky-agtige” inden for afgrænsede emne-kataloger hvis indhold er kvalitetssikret af interesse-fæller (“andre som mig” ).
Hvordan får vi bedst filtreret og bedømt alt det gode indhold på web, og tror I man kan undvære det menneskelige aspekt og lade algoritmer (Calais, Evri) sortere skidt fra kanel ? – lad os høre nogle kommentarer.
- Rasmus Lasthein
